Træning

Genoptræning er en del af behandlingen hos Silkeborg Fysioterapi & Træning. Vi sidestiller behandling og træning, fordi en kombination af fysioterapi og et individuelt designet øvelsesprogram er den korteste vej tilbage i fuld mobilitet.

 

Åben træning

Betyder at du kan træne når du vil i træningssalens åbningstider. Der er altid en fysioterapeut at rådgive sig med og til at sikre det korrekte valg af øvelser og en optimal dosering. ”Åben træning” er for dig, som ønsker fleksibilitet og kvalitet i din træning – og samtidig have muligheden for at møde andre, som ikke nødvendigvis fejler det samme som dig

Åbningstider – træningssal

Mandag: 8.30 – 9.30 og 15.50 – 17.40

Tirsdag 7.20  – 11.00 og 13.50 – 15.50

Torsdag 8.00 – 10.30 og 15.50 – 18.00

Fredag 7.40 – 10.00

 

Hold

Når du træner på hold, træner du sammen med andre, der har en lignende problematik. Vi tilbyder følgende hold:

 

GLAD

GLAD er målrettet træning og instruktion til personer med artrose/slidgigt i knæ og hofte. Forløbet henvender sig til personer med (lette til moderate smerter). Træning er den behandlingsform, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med artrose. Træning har vist sig at lette aktiviteter i hverdagen og mindske smerter samt nedsætte antallet af nye knæ og hofte operationer. Træningen på klinikken varetages af en fysioterapeut, der er uddannet i GLAID træning.

Hvad er artrose? læs mere på www.GLAID.dk

Hvad består forløbet af:

  • En undersøgelses- og registrerings konsultation
  • En konsultation hvor træningsprogrammet gennemgås og bliver tilrettet
  • En undervisningsdel
  • Et 6 ugers træningforløb to gange om ugen på mindre lukkede hold, hvor øvelserne tilpasses specifikt til den enkelte
  • Efter 3 måneder er der en opfølgning
  • Efter 12 måneder skal der udfyldes et spørgeskema elektronisk

Ved starten af forløbet udfyldes der et spørgeskema, en gangtest samt en rejse-sætte-sig test udføres og disse udføres også ved opfølgning efter 3 måneder.

Vi starter løbende hold op. Kontakt klinikken på 8682 1041 og hør, hvornår næste hold starter.

 

Træning for kronikere

For dig som har en kronisk lidelse, fx sklerose, Parkinsons sygdom, RA – leddegigt, følger efter blodprop eller hjerneblødning, mm. Typisk er der træning en gang om ugen.

Ring og hør, hvilket hold der passer til dig.

 

Kom i form efter fødsel

IMG_2925Tag dit barn med og kom i form efter din fødsel. Få pulsen op, sved på panden og styrk de muskler, der blev belastet under graviditeten. Træn 8 gange med stigende intensitet. Træn i afslappet atmosfære sammen med andre nybagte mødre og under kyndig vejledning af fysioterapeut. Kort sagt find din krop igen!

Der kræves ingen henvisning for at gå på holdet, men har du én, kan du få tilskud ved medlemskab fra Danmark.

Ring og hør, hvornår næste hold begynder.

 

FysioPilates

FysioPilates er det bedste fra pilates-træning, anvendt fysioterapeutisk. FysioPilates er en skånsom træning der kan tilpasses alle, fra den sengeliggende patient til elitegymnasten. Uanset diagnose, træningstilstand og kropsvægt.

FysioPilates målrettes din problematik og diagnose, fx rygsmerter, piskesmæld, bækkensmerter, kroniske smerter, gigt eller fibromyalgi. FysioPilates kan give øget stabilitet og kontrol omkring dine led, øge dit funktionsniveau, virke smertelindrende, øge din bevægelighed, skærpe din koncentration og virke afspændende. FysioPilates kan hjælpe dig i gang igen efter længerevarende problematikker. Bevægelseskvalitet, fordybelse og individuel korrektion er en vigtig del af FysioPilates.

FysioPilates er udviklet af fysioterapeuter og bruges primært af fysioterapeuter. Vi har flere Pilates-fysioterapeuter og flere hold på klinikken.

Hold
Mandag: 16.30-17.30
Onsdag: 14.00-15.00
Instruktør: Karen Bonde

Let øvede
Mandag: 13.00-14.00
Instruktør: Lone Nørgaard

 

GLA:D® Ryg:

I løbet af Oktober 2018 kan vi tilbyde certificeret rygtræning til dig, der har brug for viden og redskaber til at håndtere de rygsmerter, som skaber problemer i din hverdag i kortere eller længere perioder.

Indholdet af GLA:D Rygforløbet er baseret på bedste evidens for rygbehandling og udviklet i samarbejde med patienter og behandlere. Det består af:

  • Indledende test, personlig målsætning og dataregistrering.
  • Patientuddannelse i bl.a. smerte, håndtering og mestring.
  • 16 træningskonsultationer på hold.
  • Afsluttende test og evaluering.
  • Opfølgende dataregistrering efter 1 år.

Er du interesseret så ring på klinikken og hør nærmere: 86821041

Se evt. mere på htpp://gladryg.sdu.dk

 

 

 

Løb – individuelt og hold:

 

Mads Larsen er løbecoach hos Silkeborg Fysioterapi og Træning.

Jeg har i 10 år arbejdet som fysioterapeut og har flere års erfaring med løbetræning og coaching af både motionister, der gerne vil i gang med at løbe, og eliteløbere der skal optimere sit løb op til en konkurrence eller komme sig hurtigst muligt efter en skade.

Jeg har selv løbet i mange år, alt fra sprint til maraton, og løber som minimum et par halvmaraton om året.

Mit motto er ”alle kan løbe”, men de personlige fysiske forudsætninger for at løbe kan være forskellige.

Sammen opbygger vi et forløb der er tilpasset netop dig, med udgangspunkt i dit mål med at løbe.

Opnå det bedste resultat: Jeg går meget op i at løbetræningen skal gøre dig glad og ikke være en sur pligt, man skal løbe af lyst, ikke af tvang.

Styrketræning er ofte nødvendigt, hvis du ønsker at løbe bedre, stærkere og længere. Det er derfor en vigtig del af min tilgang til løb at du også får indblik og bliver trænet i, hvorledes du øger din generelle styrke, så den er med til at optimere dit løb og også holde dig skadesfri.

Har du spørgsmål til løbepakkerne, er du velkommen til at kontakte Mads på 86821041.

 

 

Individuelle forløb:

  • for dig, der har en længerevarende løbeskade og gerne vil i gang igen eller fortsætte med løb og gerne vil vide hvordan.
  • Hvis du ønsker at optimere dit løb yderligere.
  • Du bare vil i gang med at løbe og ønsker kompetent vejledning i en opstartsfase.

Vi starter med en samtale, bl.a. om dine mål for og ønsker til forløbet.

Hvis du har en skade, undersøger jeg dig også i forbindelse med denne samtale. Som regel vil det på trods af en skade, stadig være muligt at vi sammen kan etablere en træningsform, hvor løb også kan indgå.

 

Du kan se her nedenfor hvad de forskellige pakkeløsninger indeholder .

 Løb med Mads 1:

  • Forløber over 8 uger. Indeholder undersøgelse og indledende samtale på 1 time.
  •  7-8 løbeseancer hvor du løber sammen med mig.
  • Personligt løbeprogram som du skal følge under forløbet samt et program til efterfølgende træning.
  • Information og vejledning i din optimale træning eller genoptræning.
  • Information og praktisk instruktion i styrketræning der passer til den løbertype du er.
  • Pris 4500kr

Løb med Mads 2:

  • Forløber over 8 uger
  •  Indeholder undersøgelse og indledende samtale på 1 time
  • 15-16 løbeseancer hvor du løber sammen med mig ( 2 x ugentligt )
  • Personligt løbeprogram
  • Information og vejledning i din optimale træning eller genoptræning.
  • Information og praktisk instruktion i styrketræning der passer til den løber du er.
  • Løbestilsanalyse i naturen
  • Pris 8500kr

Løb med Mads 3:

  • Forløber over 8 uger
  • Indeholder undersøgelse og indledende samtale på 1 time
  • Løbestilsanalyse, både på løbebånd og i det fri med grundig gennemgang af disse, sammenlagt ca. 1 time.
  • 15-16 løbeseancer hvor du løber sammen med mig ( 2 x ugentligt )
  • Personligt løbeprogram
  • Information og vejledning i din optimale træning eller genoptræning.
  • Information og praktisk instruktion i styrketræning der passer til den løber du er.
  • Teknik træning
  • Tempo/interval træning i praksis hvis du via træningen er nået dertil. Ellers gennemgår vi denne træningsform grundigt, så du selv vil kunne gennemføre den efterfølgende.
  • Test før og efter ( hvilke test det bliver, afhænger af hvad dine mål er. Det kan være Watt max test, Tanita måling e.lign )
  • Pris 9500kr

 Løb med Mads 4:

  •  Sammensæt din eget forløb !, Vi booker 1 time til samtale og undersøgelse .
  • Herefter planlægger vi dit træningsforløb.
  • Pris aftales ved første møde ( afhængig af forløbets indhold ).

 

Løbehold:

 Kriteriet for at deltage på holdet er at du ikke i øjeblikket har nogen skade og at du kan gå ture af 2-3 km uden det giver dig alt for store problemer.

Prisen er 995 kr. for 8 uger og dette indeholder 16 x løb samt førnævnte info og et personligt løbeprogram der mindsker din risiko for skader.

Så ring på 86821041 og tilmeld dig holdet !

Mvh. Mads

 

Klinikken har været diagnoseklinik i “Run Clever” – projektet. Se mere påhttps://www.runsafe.dk/projects/run-clever/

Skriv et svar