Skip to main content

Bækkensmerter og inkontinens – underlivssmerter

Bækkenbundstræning og behandling af bækkensmerter

Har du svært ved at holde på vandet – for eksempel når du griner, hoster eller nyser – kan fysioterapi til bækkenbunden ofte være en effektiv hjælp. Det gælder både for mænd og kvinder.

Fysioterapi kan også lindre smerter i bækkenet. Under graviditeten kan gener afhjælpes med vejledning i skåneprincipper, stabiliserende øvelser og eventuelt tapening. Efter fødslen kan nogle kvinder opleve smerter, ubehag eller en fornemmelse af ikke rigtigt at kunne aktivere bækkenbunden. Her kan målrettet fysioterapi gøre en stor forskel. Det gælder også ved smerter i forbindelse med samleje.

Mænd kan i lige så høj grad have gavn af bækkenbundstræning. Træningen kan være effektiv ved blandt andet for tidlig sædafgang, erektil dysfunktion, efterdryp samt inkontinens – eksempelvis efter en prostataoperation.

Book en tid

Ring på 86821041

Her får du fat i vores dygtige sekretær Malene, som på baggrund af dine symptomer og evt. henvisning fra lægen finder den fysioterapeut, der bedst kan afhjælpe netop dit problem. I fællesskab finder I en tid til første undersøgelse.

Du kan også booke online.


Mød vores specialister inden for området

Billede af Jannie Bloch-Nielsen

Jannie Bloch-Nielsen

Jannie har speciale i gynækologiske og obstetriske problemer samt bækkenproblematikker, og har stor erfaring med smertelindring og inkontinens.