Smerter i albue og underarm
Hos Silkeborg Fysioterapi og Træning tager vi altid udgangspunkt i at finde den reelle årsag til dine albuesmerter og ikke blot behandle symptomerne. Smerterne kan opstå som følge af direkte overbelastning, fx mange gentagne bevægelser i arbejde eller sport, eller som følge af fejlbelastning, eksempelvis ved uhensigtsmæssig slagteknik i tennis eller padel.
Ofte hænger albuesmerter også sammen med nedsat funktion i omkringliggende led og strukturer, såsom nakke, skulder eller håndled. Derfor ser vi altid kroppen som en helhed, når vi undersøger og behandler dig.
Et besøg hos vores fysioterapeuter giver dig indsigt i, hvad der belaster din albue og hvad du selv kan gøre for at ændre dine bevægemønstre og mindske dine gener.
Behandling af tennisalbue og andre albuesmerter
Den konkrete behandling tilpasses altid individuelt, men vil typisk bestå af en kombination af:
- Massage og bløddelsbehandling
- Akupunktur
- Elterapi
- Udspænding og øvelser
- Mobilisering af led
- Taping
Målet er både at reducere smerter, fremme heling og sikre, at problemet ikke vender tilbage.
Book en tid
Ring på 86821041
Her får du fat i vores dygtige sekretær Malene, som på baggrund af dine symptomer og evt. henvisning fra lægen finder den fysioterapeut, der bedst kan afhjælpe netop dit problem. I fællesskab finder I en tid til første undersøgelse.
Du kan også booke online.
Mød vores specialister inden for området
Johan Thorup Nielsen