Skip to main content

Tag: GynObs

Jannie Bloch-Nielsen

Jannie har speciale i gynækologiske og obstetriske problemer samt bækkenproblematikker, og har stor erfaring med smertelindring og inkontinens.

  • Speciale i gynækologiske og obstetriske problemer samt bækkenproblematikker
  • Stor erfaring med inkontinens hos både kvinder og mænd
  • Erfaring med lindring af muskulære smerter i og omkring underlivet
  • Flere års erfaring fra både klinikarbejde og fra sygehusvæsenet
  • Stor erfaring med gravide og efter-fødselsproblematikker
  • Holdtræning: Fysioflow – en træningsform for kroppens bindevæv

Bækkensmerter og inkontinens – underlivssmerter

Hvis du har svært ved at holde på vandet, fx når du griner, hoster eller nyser kan det ofte afhjælpes ved fysioterapi til bækkenbunden – og det gælder både mænd og kvinder!
Fysioterapi kan også ofte afhjælpe smerter i bækkenet. Smerter i bækkenet under graviditeten lindres med instruktion i skåneprincipper, stabiliserende øvelser og evt. tapning. Også kvinder, der efter fødslen har en smerteproblematik eller fornemmelse af ikke at kunne få fat i bækkenbunden, har gavn af fysioterapi. Dette gælder også smerte i forbindelse med samleje.

Mænd har også gavn af træning af bækkenbunden. Bækkenbundstræning er effektiv ved for tidlig sædafgang, erektiv dysfunktion, efterdryp og inkontinens fx efter prostataoperation.

Klinikkens specialist på området hedder Jannie. Jannie arbejder med diagnosticering, behandling og træning af bækken og bækkenrelaterede problemer, herunder bækkenløsning og inkontinens.