Hold
Når du træner på hold, træner du sammen med andre, der enten har en lignende problematik eller – hvis du vægter træningstidpunktet højere og i øvrigt vil kunne opnå samme udbytte af træningen – på blandede hold. Vi tilbyder følgende hold:
Blandede hold
Her er der flere tilbud i løbet af ugen, så ring gerne på 86821041 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk, så finder vi et tidspunkt som passer dig bedst. Der er begrænsninger i holdstørrelserne, så der kan være optaget eller ventetid.
GLAD
GLAD er målrettet træning og instruktion til personer med artrose/slidgigt i knæ og hofte. Forløbet henvender sig til personer med (lette til moderate smerter). Træning er den behandlingsform, som har den bedste effekt for de fleste mennesker med artrose. Træning har vist sig at lette aktiviteter i hverdagen og mindske smerter samt nedsætte antallet af nye knæ og hofte operationer. Træningen på klinikken varetages af en fysioterapeut, der er uddannet i GLAID træning.
Hvad er artrose? læs mere på www.GLAID.dk
Hvad består forløbet af:
- En undersøgelses- og registrerings konsultation
- En konsultation hvor træningsprogrammet gennemgås og bliver tilrettet
- En undervisningsdel
- Et 6 ugers træningforløb to gange om ugen på mindre lukkede hold, hvor øvelserne tilpasses specifikt til den enkelte
- Efter 3 måneder er der en opfølgning
- Efter 12 måneder skal der udfyldes et spørgeskema elektronisk
Ved starten af forløbet udfyldes der et spørgeskema, en gangtest samt en rejse-sætte-sig test udføres og disse udføres også ved opfølgning efter 3 måneder.
Vi starter løbende hold op. Kontakt klinikken på 8682 1041 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk og hør, hvornår næste hold starter.
Træning for kronikere
For dig som har en kronisk lidelse, fx sklerose, Parkinsons sygdom, RA – leddegigt, følger efter blodprop eller hjerneblødning, mm. Typisk er der træning en gang om ugen.
Ring og hør, hvilket hold der passer til dig. 86821041 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk
Kom i form efter fødsel
Tag dit barn med og kom i form efter din fødsel. Få pulsen op, sved på panden og styrk de muskler, der blev belastet under graviditeten. Træn 8 gange med stigende intensitet. Træn i afslappet atmosfære sammen med andre nybagte mødre og under kyndig vejledning af fysioterapeut. Kort sagt find din krop igen!
Der kræves ingen henvisning for at gå på holdet.
Ring og hør, hvornår næste hold begynder.
FysioPilates
FysioPilates er det bedste fra pilates-træning, anvendt fysioterapeutisk. FysioPilates er en skånsom træning der kan tilpasses alle. FysioPilates målrettes din problematik og diagnose, fx rygsmerter, piskesmæld, bækkensmerter, kroniske smerter, gigt eller fibromyalgi. FysioPilates kan give øget stabilitet og kontrol omkring dine led, øge dit funktionsniveau, virke smertelindrende, øge din bevægelighed, skærpe din koncentration og virke afspændende.
FysioPilates kan hjælpe dig i gang igen efter længerevarende problematikker.
Bevægelseskvalitet, fordybelse og individuel korrektion er en vigtig del af
FysioPilates. FysioPilates foregår fortrinsvist liggende på gulvmåtter. Træningen har særlig fokus på kroppens kernemuskulatur.
Vi optager løbende deltagere. Kontakt os på 86821041 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk
Instruktør: Lone Nørgård
FysioFlow
Føler du dig begrænset og stiv i kroppen, når du bevæger dig? Oplever du ofte smerter og/eller stivhed i ryg, nakke, skuldre, bækken m.m. Oplever du, at du ikke kan bevæge dig og/eller træne optimalt og nå ud i leddenes og musklernes fulde bevægelser?
Hvis du kan nikke genkendende til én eller flere af ovenstående sætninger, så læs videre her!
Hvorfor lave Fysio Flow?
Inaktivitet, stillesiddende arbejde, immobilitet i forbindelse med en skade og stress får kroppens fascier til at trække sig sammen, så de bliver korte, stramme og stive.
Væskeflowet i fascien nedsættes, og glidet mellem fladerne ændres. Det giver en oplevelse af at være stiv og stram og kan være skyld i smerter forskellige steder i kroppen.
Fysio Flow er en træningsmetode, hvor du med blide, aktive og dynamiske stræk af kroppen kan få bindevævet, også kaldet fascier, til at glide bedre og dermed øge din bevægelighed.
Muskler, sener og fascier arbejder i store synergier, der løber på kryds og tværs og fra top til tå. Derfor skal kroppen bevæges som en helhed i blide stræk. Det har Fysio-flow-træningen fokus på.
Fysioflow er for alle voksne uanset alder og køn.
Mål: at øge glidet imellem kroppens fascievæv og derved opnå: -øget bevægeligehed, -smertedæmpning, -bedre/vedligeholdt funktionsniveau hos den enkelte.
Hvordan foregår træningen?
Fysio Flow holdet varer 55 min. og indeholder en kort generel opvarmning og herefter rolige dynamiske bevægelser/stræk af de forskellige synergier og afsluttes med en let afspænding. Der trænes på små hold.
Træningen varetages af fysioterapeut og Fysioflow instruktør Lone Nørgård. Hold starter løbende efter behov. Kontakt klinikken på 86821041 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk
GLA:D® Ryg:
I løbet af Oktober 2018 kan vi tilbyde certificeret rygtræning til dig, der har brug for viden og redskaber til at håndtere de rygsmerter, som skaber problemer i din hverdag i kortere eller længere perioder.
Indholdet af GLA:D Rygforløbet er baseret på bedste evidens for rygbehandling og udviklet i samarbejde med patienter og behandlere. Det består af:
- Indledende test, personlig målsætning og dataregistrering.
- Patientuddannelse i bl.a. smerte, håndtering og mestring.
- 16 træningskonsultationer på hold.
- Afsluttende test og evaluering.
- Opfølgende dataregistrering efter 1 år.
Er du interesseret så ring på klinikken og hør nærmere: 86821041 eller mail@silkeborg-fysioterapi.dk