Skip to main content

Praktisk info

Hvis du er henvist fra læge, henter vi din henvisning ned fra serveren, den er lagt på, når du ringer til os.

Har du ikke været hos os før? Her er lidt praktisk info:

Hvis du er henvist fra læge, henter vi din henvisning ned fra serveren, den er lagt på, når du ringer til os på 86821041 mandag – torsdag 8 – 15.30 og fredag 8 – 13.30.

Aftaler ud over den første gang, aftaler du selv med fysioterapeuten eller du kan booke online via hjemmesiden. Nogle sundhedsforsikringer tilbyder også direkte booking hos os og du vil så være informeret herom.

Hvis du har en sundhedsforsikring vil du måske blive bedt om at sende yderligere oplysninger til os, hvis vi skal varetage din sag. Som regel via sikker mail: silkeborg-fysioterapi.dk

Med mindre du selv har et ønske om en bestemt behandler, vil vi altid sørge for, at du kommer ind til en fysioterapeut med kompetencer indenfor netop dine gener.

Husk dit Sundhedskort og indlæs det hver gang, du kommer på klinikken.

  • Medbring et lagen. Du kan også købe et lagen hos os, som kan bruges flere gange.

  • Skal du i træningssal, så husk tøj du kan bevæge dig i samt rene skiftesko.

  • Der er gratis parkering i gården via Drewsensvej 34. Husk P skive !

  • Afbud vil vi gerne have hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af tiden. Har du ikke meldt afbud senest kl. 9 på dagen, vil vi opkræve et gebyr.

  • Klinikken har handicapvenlige adgangsforhold via Drewsensvej 34.

  • Priser (link?)

Første gang taler vi sammen om, hvorfor du kommer og fysioterapeuten laver en undersøgelse. Herefter drøfter I, hvad der dernæst skal ske, fx behandling og valg af øvelser. Nogle vil også blive tilbudt holdtræning i vores træningssal. Det tager ca. 40 minutter.

Patientsikkerhed

Patientsikkerhed

Såfremt du oplever en utilsigtet hændelse på klinikken, fx. en skade i forbindelse med et fald, kan du oplyse om skaden på https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/ . Hvis du har været utilfreds med en behandling, vil vi meget gerne vide det – du kan også indgive en klage på https://stpk.dk/da/borgere/klag-over-en-behandling/. Erstatning kan søges på https://pebl.dk/ . Du kan se mere om patientvejledning i Region Midt via linket https://www.rm.dk/sundhed/behandling/patientkontoret/kontakt-patientkontoret/

Du kan også se yderligere utilsigtede hændelser i pjecen her :

https://stps.dk/da/laering/utilsigtede-haendelser/~/media/9284721F392C4A4FBE738BA50F013C4E.ashx

I forbindelse med dine behandlinger her på klinikken er det nødvendigt, at vi noterer og behandler oplysninger om dig.

1. Hvilke oplysninger behandler vi?

I forbindelse med din behandling på klinikken noterer vi oplysninger om dine helbredsmæssige forhold til brug for den journalførelse, som vi efter sundhedslovgivningen har pligt til at foretage. De nærmere regler findes i autorisationslovens kapitel 6 og journalbekendtgørelsen (bkg. nr. 1090 af 28. juli 2016 om 1090 om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler).

Udover de helbredsoplysninger vi selv noterer om dig, kan vi modtage helbredsoplysninger om dig fra andre sundhedspersoner, f.eks. din læge, efter reglerne i sundhedslovens kapitel 9.

Oplysningerne anvendes til brug for en god og sikker behandling af dig og de administrative funktioner, der er forbundet hermed.

Vi har pligt til at opbevare dine oplysninger sikkert og fortroligt.

Vi kan også registrere andre oplysninger om dig til brug for afregningsformål. Disse oplysninger noteres med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra b og f [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 og nr. 7].

Vi kan også anvende dine kontaktoplysninger til brug for udsendelse af nyhedsbreve eller andre markedsføringsmæssige tiltag. I så fald indhenter vi først dit samtykke. Denne anvendelse sker med hjemmel i databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a [indtil 25. maj 2018: persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1].

Vi behandler og opbevarer

  • Navn, adresse, e-mailadresse og telefonnummer
  • Personnummer/CPR.nr.
  • Helbredsoplysninger
  • Oplysninger om pårørende
  • Oplysninger om værger

2. Videregivelse af oplysninger

Efter sundhedsloven har vi tavshedspligt om dine helbredsmæssige og andre følsomme forhold, men hvis det er nødvendigt, kan vi udveksle dine helbredsoplysninger internt blandt vort personale.

Videregivelse af helbredsoplysninger uden for klinikken må som udgangspunkt kun ske med dit samtykke. I særlige tilfælde kan der efter reglerne i sundhedsloven ske videregivelse uden samtykke. Det vil typisk være til andre sundhedspersoner, f.eks. din egen læge. De nærmere regler herom findes i sundhedslovens kapitel 9.

De oplysninger vi har registreret til brug for afregningsformål, udveksles med betalingsformidlere i det omfang, det er nødvendigt for at gennemføre betalingerne. Hvis din behandling helt eller delvist betales af andre end dig selv, f.eks. af din region eller af et forsikringsselskab, vil vi også videregive oplysninger om behandlingen til den, der skal betale.

  1. Hvor længe opbevares oplysningerne?

Din journal opbevares i det tidsrum, der er fastlagt af Styrelsen for Patientsikkerhed. Det gældende tidsrum er 5 år fra det seneste notat i journalen, jf. journalbekendtgørelsens § 15, stk. 2. I særlige tilfælde kan journalen opbevares længere.

Oplysninger til brug for afregningsformål opbevares så længe, det er nødvendigt af hensyn til afregning og bogføring.

  1. Dine rettigheder vedrørende oplysningerne

Du kan få indsigt i hvilke oplysninger, vi har registeret om dig, ved at kontakte os. Efter autorisationslovens § 24 må vi ikke slette oplysninger i din journal, men hvis du mener, at der er fejl i journalen, kan du bede om, at der laves en tilføjelse.

For oplysninger, der ikke er omfattet af patientjournalen, har du har ret til at få rettet eller slettet ukorrekte oplysninger. Du har også ret til at bede os om at ophøre med at behandle sådanne oplysninger om dig.

  1. Klage

Klager over vores behandling af dine personoplysninger kan indgives til Datatilsynet, Borgergade 28, 5. sal, 1300 København K. Du kan finde nærmere oplysninger om Datatilsynet på www.datatilsynet.dk

Tilsyn med reglerne i sundhedslovgivningen føres af Styrelsen for Patientsikkerhed. Du kan findes styrelsens kontaktoplysninger på www.stps.dk

Vi er i netværk med …

Lillebælts Fysioterapi & Træningsklinik

Læs videre

Priser

Priser

  • Klinikken har overenskomst med Sygesikringen og får du tilskud til behandling og træning, hvis du har en henvisning fra din læge. Du kan se de aktuelle takster her.

  • Er du i gruppe 1, 2 eller 5 hos Sygeforsikring Danmark tilbagebetaler de ca. halvdelen af din betaling, hvis du har henvisning. Se de aktuelle takter

  • Sygeforsikring Danmark giver også tilskud uden henvisning fra lægen.

  • Har du helbredskort fra kommunen, yder de tilskud som fremgår af kortet.

  • Nogle kroniske lidelser gør dig berettiget til vederlagsfri fysioterapi, så du ikke skal betale. Du kan læse mere her.

  • Såler, bandager, tape, træningselastikker, akupunktur m.m. er med fuld egenbetaling.

  • Du kan betale kontant, med mobilepay eller dankort.

Prisliste pr. 1. oktober 2024

Honorar uden henvisning Patientandel med henvisning Sygesikrings-andel ”danmark”

Første konsultation

514,47

312,28

202,19

133,00

Individuel konsultation

327,12

198,56

128,56

88,00

Afgrænset individuel konsultation

218,10

132,39

85,71

59,00

Superviseret selvtræning på klinik

109.06

66,20

42,86

Akupunktur

370,00

Akupunkturnåle

20,00

20,00

Lagen

15,00

Udeblivelse/afbud efter kl. 18.00 dagen før aftale

327,12

Us. i forbindelse med fremst. af sål

514,17

312,28

202,19

133,00

Sål

938,00

938,00

Såltilpasning

311,21

188,90

122,31

88,00

Justering af sål

207,95

186,93

121,02

Holdtræning

218,10

132,39

85,71

Massage

320,00

320,00

Læs videre

Forløb

Vores forløb

Hos Silkeborg Fysioterapi og Træning har du altid et overblik over dit behandlingsforløb og tæt kontakt med din fysioterapeut.

1. Ring til os

Ring på tlf. 86821041 i klinikkens telefontid mandag – torsdag 8 – 15.30 og fredag 8 – 13.30. Her får du fat i vores dygtige sekretær Annemarie, som på baggrund af dine symptomer og evt. henvisning fra lægen finder den fysioterapeut, der bedst kan afhjælpe netop dit problem eller hvis du ønsker en bestemt terapeut. I fællesskab finder I en tid til første undersøgelse. Ved behov for rådgivning og evt. behandling i forbindelse med pludselig opstået skade kan du få en aftale samme dag eller senest dagen efter. Nogle forsikringsudbydere giver mulighed for at du kan booke direkte i fysioterapeutens kalender.
Hvis du har en sundhedsforsikring vil du måske blive bedt om at sende yderligere oplysninger til os, hvis vi skal varetage din sag. Som regel via sikker mail: silkeborg-fysioterapi.dk

  • Husk dit Sundhedskort og indlæs det hver gang, du kommer på klinikken.
    Medbring et lagen. Du kan også købe et lagen hos os, som kan bruges flere gange.
  • Skal du i træningssal, så husk tøj du kan bevæge dig i samt rene skiftesko.
  • Der er gratis parkering i gården via Drewsensvej 34. Husk P skive !
  • Afbud vil vi gerne have hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af tiden. Har du ikke meldt afbud senest kl. 9 på dagen, vil vi opkræve et gebyr.
  • Klinikken har handicapvenlige adgangsforhold via Drewsensvej 34.
  • Priser

2. Undersøgelse og afklaring

Første gang du kommer i klinikken, laver fysioterapeuten en grundig undersøgelse. Det varer ca. 40 minutter. I gennemgår dine symptomer og sygehistorie, og fysioterapeuten laver en fysisk undersøgelse.

Du går hjem fra første undersøgelse med:

  • et billede af, hvad du fejler, og indsigt i årsagerne
  • en plan for, hvor meget behandling og træning, der skal til for at blive så smertefri og mobil som muligt igen.
3. Behandlings- og træningsplan

Fysioterapeuten sammensætter en individuel behandlings- og træningsplan, som afhjælper dit problem.

Behandlingen kan bestå af forskellige former for manuel behandling, behandling med apparatur eller akupunktur, og træningen kan være hjemmeøvelser, træning i vores træningscenter eller deltagelse på vores hold. Vi sidestiller behandling og træning, fordi en kombination af fysioterapi og et individuelt designet øvelsesprogram er den korteste vej tilbage i fuld mobilitet.

Det er vigtigt for os at give dig indsigt i årsagen til dine gener, for forståelsen for sammenhængene er med til at hjælpe behandlingen på vej.

4. Book online

Du kan aftale din næste tid direkte med fysioterapeuten eller booke online via vores hjemmeside, når det passer dig. Nemt og enkelt. Du må selvfølgelig også altid ringe på 86821041.

5. Behandling- og træning

Gennem din individuelle behandling og træning i tæt samarbejde med fysioterapeuten kan du oftest blive smertefri og mobil igen.

For nogle lidelser kræver det blot få behandlinger og vejledning i øvelser. For andre flere behandlinger og fokuseret træning i vores træningssal.

Ved kroniske lidelser kan der være behov for at komme på klinikken jævnligt. Uanset hvad, har vi fokus på at gøre behandlingsforløbene så korte som mulige, og du har hele tiden et overblik over dit forløb.

Læs videre