Skip to main content

Smerter i hoften

(fx MRL – pt. rygligg. pass. Hofteflex eor.)

Hoftesmerter kan bl.a. skyldes over eller fejlbelastning i forbindelse med sport eller arbejde, men også artrose/slid i leddet og oftest hos +50 årige. Du kan også have en irriteret slimsæk fx på ydersiden af hoften, som gør ondt når du ligger på siden, går eller skal rejse dig. Nogle gange er der en sammenhæng mellem hofte og ryggener. Smerter i lysken er også almindelige, når du har en hofteskade. Vi undersøger alle komponenter og laver sammen med dig en plan for, hvordan du kommer tilbage til sport, fritid eller arbejde i normalt omfang. Hvis du er løber, vil vi analysere diln løbestil og belastningsmønster. Vi har stor erfaring med GLAD konceptet også til hofter og opretter løbende hold. Ring på 86821041 og hør hvornår næste hold starter.

Tennisalbue

Er en ikke helt dækkende betegnelse, da de fleste tennisalbuer ikke nødvendigvis er opstået ved tennis, men også ved fx. gentagne arbejdsbelastninger. Konkret drejer det sig som regel om en overbelastning/inflammation(= ikke-bakteriel betændelse) af senerne på ydersiden af albuen, men årsagen kan også skyldes en vis nedbrydning af senevævet. Der sidder der forholdsvis mange senehæfter fra hånd og fingrenes strækkemuskler på et lille område. Hvis du allerede har en tennisalbue, vi du sikkert kunne nikke genkendende til smerter ved selv små belastninger som fx. vride karklud, løft af kaffekop mv.

Nogle gange forsvinder en tennisalbue af sig selv, men hvis ikke, hvad kan du så selv gøre? Selvom du har symptomerne på en tennisalbue, kan du alligevel godt begynde med både styrke og strækøvelser. Kunsten er at ramme det rette niveau især for styrkedelen, som til gengæld også har den bedste effekt. Find fx. en 5 liters dunk med et brugbart håndtag, hæld fx. 1/2 liter vand i dunken. Sæt dig ved et bord med underarmen støttende på bordet og hånd og dunk hængende ud over bordkant. Løft roligt hånden op og ned 10 -12 gentagelser og ialt 3 sæt. Den aktuelle anbefaling er at træningen skal være smertefri. Du kan skalere vandmængden op eller ned, alt efter hvor belastende det føles, men som tiden går, skal du øge belastningen gradvist. Yderligere dosering af træning samt prognose er individuel afhængigt som fx. alder og træningtilstand. Generelt er prognosen god, men tilstanden kan være længerevarende og op til 2 år. Træn kun hver 2. dag da restitution er vigtig for vævsopbygningen.

Udspænding af tennisalbuen kan du lave ved at bruge den modsatte arms hånd til at overstrække hånden ca. et minut. Du må gerne lave strækket flere gange dagligt.

Hos Silkeborg Fysioterapi og Træning vil vi altid forsøge at finde årsagen til tennisalbuen. Det kan være enten en direkte overbelastning som mange gentagne bevægelser og/eller en fejlbelastning, fx. en uheldig slagteknik. Der kan også være en sammenhæng mellem nærliggende led fra nakke, skulder og hånd og din tennisalbue. Så et besøg hos fysioterapeuten vil som regel altid gøre dig klogere på muligheden for en adfærdsændring og dermed mindske dine gener.

Den direkte behandling af en tennisalbue vil typisk være massage, akupunktur, elterapi, stræk, mobilisering og taping.

Bækkensmerter og inkontinens – underlivssmerter

Hvis du har svært ved at holde på vandet, fx når du griner, hoster eller nyser kan det ofte afhjælpes ved fysioterapi til bækkenbunden – og det gælder både mænd og kvinder!
Fysioterapi kan også ofte afhjælpe smerter i bækkenet. Smerter i bækkenet under graviditeten lindres med instruktion i skåneprincipper, stabiliserende øvelser og evt. tapning. Også kvinder, der efter fødslen har en smerteproblematik eller fornemmelse af ikke at kunne få fat i bækkenbunden, har gavn af fysioterapi. Dette gælder også smerte i forbindelse med samleje.

Mænd har også gavn af træning af bækkenbunden. Bækkenbundstræning er effektiv ved for tidlig sædafgang, erektiv dysfunktion, efterdryp og inkontinens fx efter prostataoperation.

Klinikkens specialist på området hedder Jannie. Jannie arbejder med diagnosticering, behandling og træning af bækken og bækkenrelaterede problemer, herunder bækkenløsning og inkontinens.

Gigt

Gigt den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og cirka 700.000 mennesker er berørt af gigt. Typiske gigtlidelser er slidgigt, gigtsygdomme i ryggen og leddegigt, hvoraf slidgigt er den hyppigst forekommende. Fælles for næsten alle gigtsygdomme er smerter i muskler, led og ryg. Fysioterapeuten kan både vejlede omkring livsstil og træning, og give lindrende behandling af muskler og led. Gigt kan ikke helbredes, men tidlig indsats kan være en god investering i et længere og bedre liv med sygdommen.

Silkeborg Fysioterapi- og Træning tilbyder også forløbet GLA:D (Godt liv med Artrose i Danmark). Læs mere her

Neurologiske skader

Neurologiske skader kan opstå som følger efter blodprop eller hjerneblødning eller ved kroniske lidelser som fx Parkinsons sygdom og sklerose. Som regel vil den fysioterapeutiske behandling bestå af træning på mindre hold med god tid til alle. Enkelte modtager individuel behandling.

Neurologiske skader, såvel medfødte som erhvervede, kan berettige til vederlagsfri fysioterapi. Her gælder særlige regler, som vi gerne hjælper dig med at finde rundt i. Du kan også læse om reglerne på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Vores klinik er handicapvenlig indrettet og er ”God Adgang”-certificeret i 2023. Er du kørestolsbruger kan du benytte vores handicap-parkering lige ved døren med indkørsel fra Drewsensvej 34. Her er der også niveaufri adgang

Smerter i hånden

Hånd- og fingerskader efter brud og fald er almindelige. De fleste kommer sig efter en håndskade, men i nogle tilfælde sætter skaden sig som gener i led, nerver, muskulatur og sener. Artrose i tommelens grundled er en af de mest almindelige artroseformer.

Senebetændelser ses ofte i forbindelse med overbelastning og eller hyppige, gentagne belastninger. Vi rådgiver om, hvordan du bruger dine hænder mest hensigtsmæssigt, samt hvilke øvelser der vil hjælpe dig bedst. Behandling af selve hånden vil oftest bestå i ledbehandling af et eller flere af håndens små led. Håndgener kan også stamme fra de nærliggende led i albue, skulder og nakke.

Smerter i albue og underarm

Hos Silkeborg Fysioterapi og Træning vil vi altid forsøge at finde årsagen til albuesmerter. Det kan være enten en direkte overbelastning som mange gentagne bevægelser og/eller en fejlbelastning, fx. en uheldig slagteknik. Der kan også være en sammenhæng mellem nærliggende led fra nakke, skulder og hånd og din albuesmerter. Så et besøg hos fysioterapeuten vil som regel altid gøre dig klogere på muligheden for at ændre adfærd og dermed mindske dine gener.

Den direkte behandling af fx en tennisalbue vil typisk være massage, akupunktur, elterapi, stræk, mobilisering og taping.

Svimmelhed

Er et hyppigt symptom og kan have flere forskellige årsager som fx synsproblemer, problemer i øret, samt skader forskellige steder i nervesystemet.

Svimmelhed mærkes ofte som en følelse af, at verden kører rundt, gynger, eller en fornemmelse af at omgivelserne bevæger sig.

Selvom du er svimmel, er det en god ide at du holder dig mest muligt aktiv og i form, da det har vist sig, at træning mindsker symptomerne ved flere typer af svimmelhed.

Vi tilrettelægger individuelle træningsprogrammer mod svimmelhed og såfremt årsagen er kendt som fx nakkespændinger eller øresten behandler vi også.

Hovedpine

Hovedpine kan have mange årsager, men hos mindre end 1% af alle, der søger læge eller anden behandler, skyldes hovedpinen en sygdom. Spændingshovedpine er den dominerende form og der kan vi ofte hjælpe dig. Stress sætter sig også ofte som spændingshovedpine. Smerterne sidder typisk i begge sider og beskrives som pressende, trykkende og klemmende. Samtidig svimmelhed kan også forekomme. Manuel behandling kan, suppleret med enkelte øvelser virke effektivt mod dine gener. Hvis du har behov for afspændingsteknikker, fx vha. vejrtrækning hjælper vi også gerne. Hvis du også oplever belastninger fra fx dit arbejdsmiljø, vil vi rådgive dig så du kan indrette din arbejdsplads på en mindre belastende måde.

Smerter i foden og underbenet

Foden er en unik konstruktion med talrige lette knogler og mange led (foden rummer 25% af kroppens knogler, men de vejer blot 2-4 gram stykket). Foden er samtidig fundament for hele kroppen. Når hælen sættes i ved et skridt er belastningen på foden op til 2,5 gange din kropsvægt (gælder ved løb). Den ideelle, normale fod med en harmonisk svang og en symmetrisk midterstilling af hælen og en tværbue i forfoden er ikke længere det normale. De fleste danskere har tendens til platfodethed, og går således rundt på et skævt fundament. Alt efter graden af belastning udgør det en større eller mindre risiko for foden selv eller det, der ligger over: knæ, hofter, ryg og nakke.

Almindelige årsager til smerter i foden:

  • hælspore eller betændelse i hulfodsenen
  • nedsunket forfod
  • ankelforstuvninger eller følger af
  • artrose i et eller flere af fodens led
  • vi rådgiver om fodtøj

Fysioterapeuten undersøger din fodstilling både statisk og dynamisk. Nogle gange får du tilbudt et indlæg og specielle øvelser til træning af dit fodproblem. Gener højere oppe i kroppen kan også stamme fra fødderne, fordi kroppen kompenserer for eventuelle skævheder.

.

  • 1
  • 2