Vores forløb

Hos Silkeborg Fysioterapi og Træning har du altid et overblik over dit behandlingsforløb og tæt kontakt med din fysioterapeut.

1. Ring til os

Ring på tlf. 86821041. Her får du fat i vores dygtige sekretær Annemarie, som på baggrund af dine symptomer og evt. henvisning fra lægen finder den fysioterapeut, der bedst kan afhjælpe netop dit problem. I fællesskab finder I en tid til første undersøgelse.

2. Undersøgelse og afklaring

Første gang du kommer i klinikken, laver fysioterapeuten en grundig undersøgelse. Det varer ca. 40 minutter. I gennemgår dine symptomer og sygehistorie, og fysioterapeuten laver en fysisk undersøgelse.

Du går hjem fra første undersøgelse med:

  • et billede af, hvad du fejler, og indsigt i årsagerne
  • en plan for, hvor meget behandling og træning, der skal til for at blive så smertefri og mobil som muligt igen.

Behandlingen kan i mange tilfælde også begynde allerede her.

IMG_3126

3. Behandlings- og træningsplan

Fysioterapeuten sammensætter en individuel behandlings- og træningsplan, som afhjælper dit problem.

Behandlingen kan bestå af forskellige former for manuel behandling, behandling med apparatur eller akupunktur, og træningen kan være hjemmeøvelser, træning i vores træningscenter eller deltagelse på vores hold. Vi sidestiller behandling og træning, fordi en kombination af fysioterapi og et individuelt designet øvelsesprogram er den korteste vej tilbage i fuld mobilitet.

Det er vigtigt for os at give dig indsigt i årsagen til dine gener, for forståelsen for sammenhængene er med til at hjælpe behandlingen på vej.

4. Book online

Du kan aftale din næste tid direkte med fysioterapeuten eller booke online via vores hjemmeside, når det passer dig. Nemt og enkelt. Du må selvfølgelig også altid ringe.

5. Behandling- og træning

Gennem din individuelle behandling og træning i tæt samarbejde med fysioterapeuten kan du oftest blive smertefri og mobil igen.

For nogle lidelser kræver det blot få behandlinger og vejledning i øvelser. For andre flere behandlinger og fokuseret træning i vores træningssal.

Ved kroniske lidelser kan der være behov for at komme på klinikken jævnligt. Uanset hvad, har vi fokus på at gøre behandlingsforløbene så korte som mulige, og du har hele tiden et overblik over dit forløb.

Skriv et svar