Smerter i nakken
Smerter i nakken oplever mellem 30 og 50 procent af befolkningen i løbet af et år. Nakken består af syv nakkehvirvler og mellemliggende diskusskiver. Det er et område med mange små muskler, ledbånd og nerver.
Der kan være flere årsager til smerter i nakken. Nedenfor er listet de hyppigste årsager:
- Muskulære problemer giver stramme og ømme muskler i nakken. Årsagen kan være dårlig holdning eller dårlige arbejdsstillinger.
- Hold i nakken er problemer relateret til leddene, der ikke kan bevæge sig frit i forhold til hinanden.
- Diskusprolaps i nakken kan give tryk på nerven, hvilket kan give smerte, sovende, stikkende, prikkende eller brændende fornemmelse ud i den ene arm.
- Slidgigt i nakken forekommer oftest ved ældre personer. Tilstanden giver nedsat bevægelighed og smerter i nakken.
- Stenose er en tilstand, hvor manglende plads i nakken kan trykke på nerven. Den kan ligesom discusprolaps give symptomer ud i armen. Stenose ses oftest hos den ældre del af befolkningen.
- Vi hjælper dig gerne med udredning, behandling og øvelser til dine nakkeproblemer.
Book en tid
Ring på 86821041
Her får du fat i vores dygtige sekretær Annemarie, som på baggrund af dine symptomer og evt. henvisning fra lægen finder den fysioterapeut, der bedst kan afhjælpe netop dit problem. I fællesskab finder I en tid til første undersøgelse.
Du kan også booke online.
Mød vores specialister inden for området
Peter Hansen
Peter har flere års klinisk erfaring hvor han både har arbejdet med børn og voksne. Den motoriske udvikling hos børn er vigtig for en god indlæring, og dette er en vigtig hjørnesten for Peters arbejde som børnefysioterapeut og gymnastik instruktør gennem mange år. For at skabe et godt forløb med dine problemer i henholdsvis nakke, Skulder og lænderyg kan det være vigtig med en kombination af træning og manuel behandling.
Karen Bonde Langelund
Karen er uddannet i 2007 og specialiseret i nakke og ryg. Karen varetager GLAiD som er træning til hofter og knæ med artrose/slid. Du vil ofte møde hende i træningssalen, hvor hun guider dig til at lave øvelserne korrekt, så du får det optimale udbytte. Hun er selv aktiv gymnast og instruktør. God holdning er Karens kæphest.
Lars Thorslund
Lars har været klinikkens indehaver siden 1991 og arbejdet som fysioterapeut siden 1989. Som fysioterapeut har Lars fokus på at finde årsagssammenhænge til gener i bevægeapparatet, hvad enten de måske er arbejdsrelaterede eller som følge af fx sport.