Skip to main content

Smerter i hoften

(fx MRL – pt. rygligg. pass. Hofteflex eor.)

Hoftesmerter kan bl.a. skyldes over eller fejlbelastning i forbindelse med sport eller arbejde, men også artrose/slid i leddet og oftest hos +50 årige. Du kan også have en irriteret slimsæk fx på ydersiden af hoften, som gør ondt når du ligger på siden, går eller skal rejse dig. Nogle gange er der en sammenhæng mellem hofte og ryggener. Smerter i lysken er også almindelige, når du har en hofteskade. Vi undersøger alle komponenter og laver sammen med dig en plan for, hvordan du kommer tilbage til sport, fritid eller arbejde i normalt omfang. Hvis du er løber, vil vi analysere diln løbestil og belastningsmønster. Vi har stor erfaring med GLAD konceptet også til hofter og opretter løbende hold. Ring på 86821041 og hør hvornår næste hold starter.

Book en tid

Ring på 86821041

Her får du fat i vores dygtige sekretær Annemarie, som på baggrund af dine symptomer og evt. henvisning fra lægen finder den fysioterapeut, der bedst kan afhjælpe netop dit problem. I fællesskab finder I en tid til første undersøgelse.

Du kan også booke online.


Mød vores specialister inden for området

Billede af Johannes Boe Kaluzny

Johannes Boe Kaluzny

Johannes blev uddannet som fysioterapeut i 2012 med erfaring og kompetencer indenfor mange områder. Han har blandt andet stor erfaring med behandling og genoptræning af knæ og hoftepatienter. Han har tidligere arbejdet fremstilling af indlægssåler og har derigennem tilegnet sig et godt analytisk blik på gangmønstre og asymmetrier i kroppens biomekanik. Dertil har han god erfaring i behandling af ryg, skuldre og nakke samt smertehåndtering baseret på kurser både i Muskuloskeletal fysioterapi og baseret på McKenzie’s principper. Han har stor interesse for at finde sammenhænge i udfordrende problemstillinger i kroppen og med interaktion med mennesker. Sideløbende med arbejdet som fysioterapeut, udfører Johannes bikefit’s med indstilling af high-end cykler for både motionister og top cykelryttere. I fritiden er Johannes fodboldtræner i Ry fodbold for flere hold, og ser derfor ofte på fodboldrelaterede skader.
Billede af Mads Ricki Larsen

Mads Ricki Larsen

Mads har været tilknyttet klinikken siden 2009. Han er klinikkens løbeentusiast og har en særlig interesse i sportsskader, knæ og hofte. Mads har en bred erfaring indenfor de fleste områder.
Billede af Lars Thorslund

Lars Thorslund

Lars har været klinikkens indehaver siden 1991 og arbejdet som fysioterapeut siden 1989. Som fysioterapeut har Lars fokus på at finde årsagssammenhænge til gener i bevægeapparatet, hvad enten de måske er arbejdsrelaterede eller som følge af fx sport.